Spring til indhold
ansvarligtspil.dk

Spil om penge, uden salgstale

Spil er underholdning, der koster penge

Når du spiller om penge, betaler du for spændingen. Over tid vinder udbyderen altid, fordi spillene er bygget sådan. Her kan du læse, hvordan det hænger sammen, hvordan du kan holde spillet på et niveau, du har råd til, og hvor du kan få hjælp, hvis det er svært at stoppe. Sitet anbefaler ingen spiludbydere.

Tjek dine spillevaner Hjælp og udelukkelse

Sæt en grænse før du spiller

Beslut på forhånd, hvor mange penge og hvor lang tid du vil bruge, og stop, når grænsen er nået, uanset om du vinder eller taber. Hos spiludbydere med dansk licens skal du sætte en indbetalingsgrænse, når du opretter en spilkonto.

Spil ikke for at vinde tab tilbage

At jagte tab er et af de tydeligste tegn på, at spillet er ved at tage over. Tabte penge er brugt. Spiller du videre for at hente dem, risikerer du at tabe mere.

Hold pause

Du kan udelukke dig selv fra spil hos alle onlineudbydere med dansk licens via ROFUS, Spillemyndighedens register. Det kan være for en periode eller permanent. Sådan gør du.

Hvorfor vinder huset?

Ethvert spil om penge er indrettet, så udbetalingerne i gennemsnit er lidt mindre end indsatserne. Forskellen kaldes husets fordel. Den er lille i hvert enkelt spil, men den gælder hver gang, og jo mere du spiller, jo tættere kommer resultatet på det forventede tab.

Regn dit forventede tab ud

Myter, der holder folk ved bordet

  • "Rød er kommet fem gange, så nu må det blive sort."
  • "Automaten har ikke givet gevinst længe, så den er varm."
  • "Jeg var lige ved at vinde."

Derfor holder de ikke